Revisorerklæring – Hvad er det, og hvornår har jeg brug for det?
Hvad er en revisorerklæring?
Er revisorerklæring er den professionelle vurdering fra en revisor, som verificerer og vurderer regnskaber. Det er med andre ord en del af den revision, en revisor foretager. Erklæringen bruges til at dokumentere, at regnskaber er i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder, og at revisoren kan stå inde for indholdet.
For langt de fleste virksomheder gælder det, at man ved regnskabsårets afslutning skal samarbejde om en revisor, der kan godkende regnskabet og levere en revisorerklæring.
Som virksomhed skal du tage beslutte dig for, hvilken grad af sikkerhed du ønsker, når du skal have en revisorerklæring. Den grad af sikkerhed, der passer din virksomhed bedst, vurderes ud fra en række parametre.
Hvorfor skal man have en revisorerklæring?
Det overordnede formål med en revisorerklæring er at give omverdenen, herunder kreditorer, investorer, aktionærer og offentlige myndigheder, indblik i virksomhedens regnskaber og skabe tillid til, at indholdet er korrekt og retvisende.
Hvilke sikkerhedsgrader er der?
Ved udarbejdelse af en revisorerklæring findes der fem forskellige sikkerhedsgrader. Valget afhænger af virksomhedens behov, erklæringens formål og virksomhedens størrelse. Mindre virksomheder kan ofte frit vælge mellem alle sikkerhedsgrader, mellemstore virksomheder er typisk begrænset til revision eller udvidet gennemgang, mens store A/S’er og ApS’er er underlagt krav om høj grad af sikkerhed i deres erklæringer.
Fravalg af revisorerklæring og revision
For langt de fleste virksomheder er en revisorerklæring nødvendig for regnskabet. Kun mindre virksomheder kan fravælge revision, hvis de ikke overskrider to af følgende kriterier i to på hinanden følgende regnskabsår:
En balancesum på 4 mio. kr. eller derunder
En nettoomsætning på 8 mio. kr. eller derunder
Maksimalt 12 gennemsnitlige heltidsbeskæftigede gennem regnskabsåret
Selv hvis en virksomhed kan fravælge revision, bør beslutningen overvejes grundigt. Regnskabet skal stadig udføres korrekt, og uden en revision påtager virksomheden sig det fulde ansvar. Dette indebærer en lavere grad af sikkerhed, som kan have betydning for troværdighed blandt myndigheder, samarbejdspartnere og potentielle investorer.
Assistance (lav sikkerhedsgrad)
Hvis du som virksomhed ikke ønsker en revidering fra en revisor, kan du vælge at få assistance til regnskabet. Det er kun regnskabets opstillinger, og dermed ikke tallene, der vil blive gennemgået. Revisoren hjælper med at udarbejde eller tilrettelægge regnskabet uden at give en egentlig vurdering eller konklusion. Denne form for erklæring anvendes ofte til interne formål, hvor der ikke er krav om en høj grad af sikkerhed. Denne type erklæring giver en lav grad af sikkerhed, men højere end ved decideret fravalg.
Review af regnskab (middel grad af sikkerhed)
Ved et review foretager revisoren en begrænset gennemgang af regnskabet. Dette giver en middel grad af sikkerhed og anvendes typisk i situationer, hvor fuld revision ikke er nødvendig, men hvor interessenter stadig ønsker en vis tryghed omkring oplysningerne. Et review indbefatter en gennemgang af tallene og en dialog mellem virksomhed og revisor. Denne type erklæring giver en middel grad af sikkerhed.
Udvidet gennemgang af regnskab
Denne type gennemgang er mere omfattende end et review, men mindre omfattende end en fuld revision. Den udvidede gennemgang giver en højere grad af sikkerhed end et review og anvendes ofte som et alternativ til fuld revision for mindre virksomheder, der ikke er underlagt krav om lovpligtig revision. Der foregår både en dialog mellem revisor og virksomhed og gennemgås tal, men ved udvidet gennemgang læses ledelsespåtegningen i regnskabet også.
Fuld revision af regnskab
Den form for revisorerklæring med højeste grad af sikkerhed er fuld revision. Vælger du denne type revision, vil revisoren grundigt gennemgå hele dit regnskab for at sikre, at alt er korrekt og retvisende. Det er et valg, der er forbeholdt større virksomhed og virksomheder, der ønsker at sende retvisende signaler til samarbejdspartnere, investorer og andre vigtige interessenter.
Få hjælp fra en revisor i dag
Få hjælp til gennemgang af dit årsregnskab fra Danica Revision. Vi hjælper en bred vifte af virksomheder, herunder især små og mellemstore virksomheder. Vi er et godkendt revisionsselskab. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en revisorerklæringen kun kan udarbejdes af godkendte revisorer.
Udover at kunne hjælpe med årsregnskab kan vi også hjælpe med løbende bogføring. Vi kan med andre ord hjælpe med en 360 graders løsning til alle økonomiske aspekter af din virksomhed.