Frist for at indsende årsrapport
For mange virksomhedsejere er årsrapporten ikke noget, man glæder sig til. Man ved, at den kommer, og at den skal indsendes.
Ikke desto mindre er årsrapporten en vigtig del af virksomhedens økonomiske dokumentation. Den giver både myndigheder, banker, samarbejdspartnere og andre interessenter et indblik i virksomhedens økonomi, udvikling og situation.
Det vigtigste er, at den skal indsendes til tiden. For de fleste selskaber er fristen for indsendelse af årsrapporten senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber har dog en kortere frist på 4 måneder.
Hvad er en årsrapport?
En årsrapport er virksomhedens samlede årlige økonomiske rapport. Den viser, hvordan virksomheden har klaret sig i regnskabsåret, og hvordan den økonomiske situation ser ud ved årets afslutning.
Årsrapporten er ikke kun et regnskab med tal. Den er et samlet dokument, der kan indeholde flere forskellige elementer afhængigt af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse.
En årsrapport kan blandt andet indeholde:
- årsregnskab med resultatopgørelse, balance og noter
- ledelsesberetning
- ledelsespåtegning
- eventuel revisionspåtegning
- eventuelt koncernregnskab
- eventuelle supplerende beretninger
Hvis en virksomhed er revisionspligtig, vil årsrapporten typisk også indeholde en erklæring fra revisor. Årsrapporten kan anses som en redegørelse for virksomhedens økonomi og fremdrift, hvor årsregnskabet indgår som en del af det samlede dokument.
Forskellen på årsrapporten og årsregnskabet
Begreberne årsrapport og årsregnskab kan ofte blive brugt i flæng, men der er en rimelig betydelig forskel, der er værd at være opmærksom på.
Årsregnskabet er den del, der viser virksomhedens økonomiske tal. Det omfatter typisk resultatopgørelse, balance og noter. Det er her, man kan se virksomhedens indtægter, omkostninger, aktiver, gæld og årets resultat.
Årsrapporten er det samlede dokument, hvor årsregnskabet indgår sammen med de øvrige lovpligtige oplysninger. Det kan eksempelvis være ledelsespåtegning, ledelsesberetning og revisors erklæring.
Man kan sige det sådan, at årsregnskabet er tallene, mens årsrapporten udgør den samlede pakke. Årsrapporten er hele pakken.
For et ApS eller A/S skal årsregnskabet som udgangspunkt indgå i den årsrapport, som indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Hvem skal have udarbejdet en årsrapport?
m en virksomhed skal udarbejde og indsende årsrapport afhænger især af virksomhedens selskabsform.
Som udgangspunkt skal følgende virksomheder indberette årsrapport:
- anpartsselskaber, ApS
- aktieselskaber, A/S
- partnerselskaber, P/S
- visse interessentskaber og kommanditselskaber
- erhvervsdrivende fonde
- virksomheder med begrænset ansvar
Erhvervsstyrelsen nævner blandt andet aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber som virksomheder, der skal indberette årsrapport, medmindre de er undtaget.
Personligt ejede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, har som udgangspunkt ikke pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. De skal i stedet typisk udarbejde et skatteregnskab og indberette via oplysningsskemaet til Skattestyrelsen.
Det betyder dog ikke, at personligt ejede virksomheder ikke kan have glæde af et professionelt regnskab. For banken, investorer eller virksomhedsindehaveren selv kan et godt regnskab stadig være et stærkt styringsværktøj i den videre drift af virksomheden.
Hvornår skal årsrapporten indsendes?
Hovedreglen er, at årsrapporten skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Har virksomheden regnskabsår fra 1. januar til 31. december, er fristen derfor normalt 30. juni året efter. Det betyder for eksempel, at en virksomhed med regnskabsår fra 1. januar 2025 til 31. december 2025 skal indsende årsrapporten senest 30. juni 2026.
Det afgørende er ikke, hvornår årsrapporten er klar hos revisor, underskrevet internt eller “næsten indsendt”. Det afgørende er, hvornår Erhvervsstyrelsen har modtaget den. Erhvervsstyrelsen oplyser, at fristen er overholdt, hvis årsrapporten er modtaget senest kl. 24.00 på fristdagen.
Der gælder dog særlige frister for visse virksomheder. For børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber er fristen kortere. Her skal årsrapporten indsendes senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Hvad sker der, hvis man indsender rapporten for sent?
Det kan blive dyrt at misse fristen for årsrapporten. Ikke nødvendigvis fordi selve regnskabet ændrer sig, men fordi forsinkelsen udløser en proces hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis årsrapporten ikke er modtaget rettidigt, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse. Her får virksomheden en frist på 8 hverdage. Hvis årsrapporten modtages inden for den frist, sker der som udgangspunkt ikke yderligere.
Hvis årsrapporten først modtages efter 8-dagesfristen, kan ledelsen blive pålagt afgifter. Afgiften beregnes pr. ledelsesmedlem og kan udgøre 500 kr. for 1. påbegyndte måned, 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned og 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte månedAfgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer.
Påkravsbrevet indeholder også en frist på 4 uger. Hvis årsrapporten stadig ikke er modtaget inden for denne frist, kan Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning.
Det er derfor vigtigt, at fristen overholdes, og at man indsender sit årsrapport rettidigt, da det kan resultere i alt fra en simpel afgift til problemer, der kan have større konsekvenser for virksomheden.
Kan man få lov til at udsætte indsendelsen?
Som udgangspunkt nej.
Erhvervsstyrelsen oplyser, at der ikke kan dispenseres fra fristen for indsendelse af årsrapporten. Det betyder, at fristen gælder, uanset om regnskabet mangler de sidste afstemninger, bilagene ikke er helt på plads, eller revisor endnu ikke har haft mulighed for at færdiggøre arbejdet.
Ansvaret ligger hos virksomhedens ledelse. Det er derfor ledelsen, der skal sikre, at årsrapporten kan blive udarbejdet, eventuelt revideret, godkendt og indberettet inden fristen udløber.
Derfor er det vigtigt, at du og den revisor, der står for dit regnskab, går i gang i god tid. Det gælder ikke kun selve årsregnskabet, men også bilag, afstemninger, bankkonti, løn, moms og den dokumentation, der skal bruges for at få årsrapporten korrekt på plads.
Revisorhjælp og rådgivning hos Danica Revision
Hos Danica Revision hjælper vi virksomheder med at skabe overblik over årsrapport, årsregnskab og de frister, der følger med. Vi hjælper virksomhed med at danne sig det påkrævede overblik og få udarbejdet årsrapporten, så den fremstår korrekt, rettidig og brugbar for virksomheden.
Årsrapporten er selvfølgelig et krav, men det er også en oplagt mulighed for at danne sig et klart billede af, hvor virksomheden står nu og fremover. Det kan være et værdifuldt redskab for både virksomheden, men i særdeleshed for virksomhedens omverden.
Vi sørger for, at bogføringen er opdateret, bilagene er på plads, og at vi som revisor er involveret i god tid, så processen bliver markant nemmere.
Det handler om at vælge rigtigt
Den bedste løsning er ikke altid den mest omfattende. Den bedste løsning er den, der passer til virksomhedens behov. Nogle virksomheder har brug for høj sikkerhed og en stærk erklæring. Andre har mest brug for hjælp til at få regnskabet udarbejdet korrekt og afleveret til tiden.